EXIT ZONE er en virksomhed med et stærkt og omfattende produktprogram inden for sikkerhedsbelysning. Virksomheden sælger sine produkter til autoriserede el-installatører i hele Danmark.
Arbejdsopgaver og hverdagEXIT ZONE har oplevet en fortsat stigende efterspørgsel efter sine produkter og løsninger. Derfor udvider virksomheden sin interne projekt- og salgsafdeling med yderligere en medarbejder. Stillingen tilbyder et særdeles spændende job, hvor den nye medarbejder vil få mulighed for at præge sin hverdag med afvekslende og mange forskellige opgaver.
Med udgangspunkt fra kontoret i Hammelev vil medarbejderen indgå i dagligdagen med projektering og tilbudsgivning, kombineret med salgsopfølgning på tilbuddene i samarbejde med salgsafdelingen.
De primære opgaver vil være at udarbejde projektforslag på sikkerhedsbelysningsopgaver, som overholder alle de gældende lovmæssige krav i bygningsreglementet og installationsbekendtgørelsen. Projektforslagene danner grundlag for tilbudsgivning og efterfølgende dialog med virksomhedens kunder.
Jobbet omfatter også at rådgive kunderne om lovkrav, teknik og installationsmæssige forhold. Der vil også på sigt være muligheder for kundebesøg i forbindelse med opstartsmøder på nye projekter eller ved større renoveringsopgaver.
EXIT ZONE vægter ordentlighed og seriøsitet særdeles højt i alt, hvad virksomheden udfører. Dette er en arbejdsplads, hvor der også er plads til et godt grin hver dag.
Hvad tilbyder EXIT ZONE?- Frihed, ansvar og mulighed for at præge sin hverdag
- En attraktiv løn- og pensionspakke
- Grundig oplæring og specialuddannelse
- En varieret arbejdsdag med spændende projekter
- En virksomhed i konstant udvikling
- Gode kolleger og plads til et godt grin
- Projektering af sikkerhedsbelysningsanlæg
- Udarbejdelse af tilbud og projektforslag
- Teknisk rådgivning og kundekontakt
- Salgsopfølgning i samarbejde med salgsafdelingen
- Mulighed for kundebesøg og projektmøder
- Er elektriker, el-installatør eller el-ingeniør
- Har en god el-teknisk forståelse
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Er serviceminded og god til samarbejde
- Har flair for IT og lyst til at lære DIALux
Medarbejderen får base på EXIT ZONEs kontor i Hammelev, hvor vedkommende bliver en del af et engageret team.
Løn- og ansættelsesvilkårDer tilbydes en attraktiv gage- og pensionspakke efter kvalifikation. EXIT ZONE tilbyder naturligvis den nødvendige uddannelse og træning, da regler og krav til sikkerhedsbelysning er et specialistområde, hvor det er vigtigt at kunne de lovmæssige krav.
Interesserede er meget velkomne til at kontakte Anders Kvistborg på tlf. 29 61 50 85 for yderligere oplysninger om indholdet i jobbet mv.
AnsøgningAnsøgningen sendes til ak@exitzone.dk
EXIT ZONE ser frem til at høre fra interesserede kandidater.
EXIT ZONE blev etableret i 2007 og beskæftiger i dag 15 medarbejdere. Et af elementerne i EXIT ZONEs idégrundlag og vision er at være en virksomhed for elfagmanden.
Dette betyder, at virksomheden har et produktsortiment, som den selv har præget og udvalgt med fokus på montagevenlighed, uden at gå på kompromis med æstetik og kvalitet.
Læs mere på www.exitzone.dk